Elektronik er ressourcer

Jeres kasserede elektronik indeholder vigtige ressourcer, som ikke må spildes, men skal sendes til genbrug til gavn for miljøet og den cirkulære økonomi.

Hos Electronic Reuse and Recycling har vi en ambition om at sikre, at langt mere kasseret elektronik tages ud af affaldsstrømmen og genbruges, så vi kan få et mere ansvarligt forbrug i større respekt for jordens ressourcer.

Hvorfor tænke på afsætning af IT-udstyr?

Vi har alle et ansvar for at begrænse vores ressourceforbrug. Vi skal ændre vores mindset, så de produkter vi kasserer, ikke længere bliver betragtet som affald, men i stedet som værdifulde genstande, der skal indgå i den cirkulære økonomi. Det er helt essentielt for at opnå en mere bæredygtig udvikling. Vi skal forbruge færre ressourcer, og det kan vi gøre ved at genbruge mere. Genbrug kan både være af hele produktet eller enkelte komponenter.
Det, der ikke kan genbruges, skal genanvendes, hvilket vi allerede gør den dag i dag. På den måde kommer ressourcerne tilbage i kredsløbet i nye produkter.
Med den cirkulære tankegang er vi med til at sikre, at vi også i fremtiden har adgang til de værdifulde materialer, som elektronik består af.  

Cowi A/S har for Elretur lavet en klimarapport, hvor de beregner klimapåvirkningen af elektronisk udstyr. Genbrug af kasserede produkter kan give store besparelser på CO2-udslippet, primært fordi det sparer værdifulde og energikrævende ressourcer, som er nødvendigt for udvinding af nye materialer.

For de fleste af de undersøgte fraktioner er besparelsen i CO2 som minimum det dobbelte i forhold til, hvis produkterne var blevet genanvendt. For eksempel giver en stationær computer uden skærm i kategorien ”småt it- og teleudstyr” ved genbrug en CO2e-besparelse på 20.154 kg pr. ton, mens genanvendelse giver en CO2e-besparelse på 1.335 kg pr. ton. Og besparelsen ved genbrug er selvsagt massiv i forhold til forbrænding eller deponi. Læs mere om rapporten og tallene her.

Det gør med andre ord en forskel, hvordan I vælger at afsætte jeres kasserede elektronik.

Hvad kan vi gøre for dig?

Vi tilbyder jer skræddersyede løsninger til genbrug og genanvendelse af jeres elektronik, så I får det bedste setup for jeres virksomhed. Vi afhenter produkterne hos jer og sender det til vores First Treament Center, hvor vi gennemgår hver enhed for at afgøre, om produktet kan blive genbrug, om en komponent kan genbruges, eller om det skal sendes til genanvendelse.

På den måde sikrer vi jer, at mest muligt at jeres kasserede elektronik kommer retur på markedet, så det indgår i den cirkulære økonomi.

Se liste med det udstyr vi håndterer

Vi håndterer alt elektronik og elektroniske apparater undtagen medicinholdt eller radioaktivt udstyr. 

- Laptops, bærbarcomputere, PC, minicomputere, notebooks, tablets

- Stationære computere

- Smartphones, telefoner, mobiler, svarsystemer

- Servere, switches, UPS, harddiske

- Skærme – LCD/CRT

- AV-udstyr

- Tilbehør så som keyboards, dockingstationer, mus, kabler, eksterne harddiscs

- Printere, scannere

- Lydudstyr, højttalere

- Medicinsk udstyr (undtagen medicinholdigt eller radioaktivt udstyr)

- Køkkenudstyr

- Legetøj

- Hårde hvidevarer, opvaskemaskiner, ovne, mikrobølgeovne, vaskemaskiner, tørretumblere, varmeskabe

- Kølemøbler, køleskabe, frysere, kølemontre

- Håndholdt værktøj

- alt øvrigt elektronik eller elektriske produkter

Fuld datasikkerhed

Vi garanterer jer fuld datasikkerhed, så I med ro i maven kan kassere produkter uden risiko for læk af data eller brud på GDPR. Alle reparatører er certificerede og uddannet til at håndtere disse produkter.

Kontakt

Tag fat i Thomas og få en uforpligtende dialog om, hvordan vi kan lave et set up, der passer netop jeres forretning, så I agerer både ansvarligt over for miljøet og den cirkulære økonomi.

Kontakt Thomas

Processen

First Treatment Centeret står færdig i løbet af 2024. Indtil da kører vi en lang række forsøg på det allerede eksisterende anlæg.

Uddannet og certificeret personale gennemgår de indkomne produkter for at tage det ud, som kan genbruges enten i oprindelig form eller blot en komponent. Herefter sendes de udvalgte produkter til vores certificerede og sikkerhedsgodkendte reparatører, som sikrer fuld sletning af data, reparation, rengøring og service. Vi stiller krav til vores reparatører om de gensolgte produkters kvalitet, garanti og sporbarhed.

Komponentgenbrug

Gennem First Treatment Centeret udtager vi også komponenter til genbrug. Der er måske ikke en efterspørgsel på ældre men funktionsdygtige fladskærmsfjernsyn, men komponenterne er efterspurgt til industrianlæg. Gamle computere indeholder fx chips, RAM-blokke og grafikkort, som kan genbruges.

Genanvendelse

Når de indkomne produkter er blevet screenet for potentielt genbrug, vil der altid være en fraktion, som ikke kan genbruges. Den sender vi til genanvendelse, så råstofferne kan indgå i nye materialer.

Datasikkerhed og GDPR

Det er essentielt at alt elektronikaffald håndteres med største sikkerhed, databeskyttelse og overholdelse af GDPR-reglerne. Dette både så virksomhederne trygt kan overlade kasseret elektronik til videre genbrug, men også således den fremtidige aftager sikres en god oplevelse med den brugte elektronik.

Alle reparatørerne vi samarbejder med, er certificerede, sikkerhedsgodkendte og opfylder en lang række krav.

Alle vores reparatører er godkendt af Elretur, som er medstifter af Electronic Reuse and Recycling.

  • Reparatøren skal have godkendelse til at håndterer elektronikaffald som udtages af affaldsstrømmen.
  • Reparatøren er ansvarlig for at have alle relevante godkendelser til udførelse af arbejdet. 
  • Reparatøren skal have de nødvendige tekniske kompetencer til at reparere og teste det omfattede elektronikaffald. 
  • Reparatøren skal minimum yde seks måneders garanti og to års returret.
  • Kontrol og test skal dokumenteres og udføres i overensstemmelse med bl.a. reglerne for eksport af brugt elektronik og test af funktionsduelighed.
  • GDPR er beskrevet i Elretur databehandleraftale, som alle samarbejdspartnere i forbindelse med indgåelse af en aftale med Elretur underskriver. Læs mere om datasikkerhed her.
  • Reparatøren skal sikre, at det solgte elektronik kan spores tilbage til reparatøren eller den virksomhed, som sælger det til slutbrugeren, og at det tydeligt fremgår, at de står for eventuelle returneringer og reklamationer. Herunder skal det tydeligt fremgå af salgs- og marketingmateriale, at der er tale om produkter, der er blevet forberedt til genbrug. 
  • Data skal indberettes Elretur, der overfor myndighederne er ansvarlig for indsamling og miljøoparbejdningen.
  • Reparatøren er forpligtet til følge Forbrugerombudsmandens til enhver til gældende retningslinjer samt den til enhver tid gældende lovgivning, herunder EU’s WEEE-direktiv (Producentansvaret).
  • Reparatøren er forpligtet til at efterleve Elreturs Code of Conduct og indarbejde den i sine forretningsprocesser og -rutiner samt videreformidle indholdet til relevante medarbejdere. Mange af de kraver, man som reparatør i øvrigt skal overholde, er beskrevet i dette dokument, der opsummerer de krav, reparatører skal leve op til i forhold til CENELEC-standard EN 50614.

Vil du være en af vores reparatører?

Er du reparatør af hårde hvidevarer eller/og elektronik? Og ønsker du at bidrage positivt til miljø og klima ved på økonomisk- og miljømæssigt forsvarlige vilkår at bringe brugt elektronik tilbage på markedet?
Så kontakt Elretur

Vores dygtige reparatører

Vi har et tæt samarbejde med en række af landets dygtigste reparatører af brugt elektronik og elektronisk udstyr.

Strategisk samarbejde

Electronic Reuse and Recycling er etableret som et stærkt samarbejde mellem producentansvarsforeningen Elretur og HJHansen Recycling Group, hvor specialiseret viden og fælles indsats skal drive elektriske og elektroniske produkter højere op i affaldshierarkiet.

Kontakt os

Fynsvej 68, 5500 Middelfart

Telefon: +45 24 62 18 01

Email: info@err-as.dk

Kort: Klik for kort

  • Thomas Jessen

    Thomas Jessen

    Produktchef

    Thomas kan hjælpe jer med en skræddersyet løsning på jeres kasserede IT-produkter, så I kan imødekomme jeres egne krav og ønsker til at være en ansvarlig virksomhed.

    Hvis I søger genbrugte produkter eller komponenter, kan Thomas også sætte jer i forbindelse med de rigtige kanaler.

  • Mette Lilholm Lorenzen

    Mette Lilholm Lorenzen

    Direktør

    Mette kan hjælpe jer med spørgsmål inden for driften af vores First Treatment Center.